Falkejagt – menneskehedens levende kulturarv

Hvad har UNESCO anerkendt?

UNESCO beskriver falkejagt som den traditionelle kunst og praksis at træne og flyve falke – og nogle gange ørne, høge, våger og andre rovfugle 1. Oprindeligt var den en måde at skaffe føde på. Med tiden er den også blevet en social praksis og en måde at være forbundet med naturen på 1.

Det er ikke et sted, der er optaget, men viden og færdigheder: opdræt, træning og pleje af fuglene, udstyret og båndet mellem falkoner og fugl 1. Falkejagt videregives ifølge UNESCO gennem mentorer, i familier og i klubber, og moderne falkejagt lægger vægt på at beskytte falke, byttedyr og levesteder 1. Ved optagelsen i 2010 fremhævede UNESCO, at falkejagt er en social tradition, der respekterer naturen og giver udøverne en følelse af tilhørsforhold, kontinuitet og identitet 2.

De 24 lande på listen

Belgien · Frankrig · Irland · Italien · Kasakhstan · Kirgisistan · Kroatien · Marokko · Mongoliet · Nederlandene · Pakistan · Polen · Portugal · Qatar · Saudi-Arabien · Slovakiet · Spanien · Sydkorea · Syrien · Tjekkiet · Tyskland · Ungarn · Østrig · De Forenede Arabiske Emirater 56

• 2010: De Forenede Arabiske Emirater, Belgien, Tjekkiet, Frankrig, Sydkorea, Mongoliet, Marokko, Qatar, Saudi-Arabien, Spanien og Syrien 28
• 2012: + Østrig og Ungarn 3
• 2016: + Tyskland, Italien, Kasakhstan, Pakistan og Portugal 4
• 2021: + Kroatien, Irland, Kirgisistan, Nederlandene, Polen og Slovakiet 512

Ifølge den østrigske UNESCO-kommission er det den optagelse på listerne over immateriel kulturarv, der har flest deltagende lande 11. Danmark er ikke blandt landene på listen 15.

De ældste spor – og de omdiskuterede

Hvor og hvornår falkejagten begyndte, ved ingen med sikkerhed. Den fælles UNESCO-ansøgning fra 2021 angiver, at den sandsynligvis opstod på Asiens stepper 7. Forskere påpeger, at der ikke findes entydige beviser for dette 15, og at falkejagt måske er opstået flere steder uafhængigt af hinanden 28.

Mange ældre billeder nævnes ofte som bevis, men er omdiskuterede:

• Assyrien, 700-tallet f.Kr.: Et relief fra Sargon 2.'s palads i Khorsabad blev tidligere tolket som en falkoner. Tolkningen er i dag afvist af flere forskere; fuglen kan være et lokkedyr eller et såret bytte 14.
• Hittitterne i Anatolien, 2. årtusinde f.Kr.: Segl og relieffer viser en figur med en rovfugl på hånden og et dødt dyr, oftest i religiøs sammenhæng. Om det viser falkejagt, er omdiskuteret 14.
• Kina, ca. 200-tallet f.Kr.: En falkonerfigur på et bronzebæltespænde fra det nordvestlige Kina regnes af japansk forskning som en tidlig afbildning; fra 100-tallet e.Kr. ses falkonerer på gravrelieffer fra Han-dynastiet 16.

Hvordan falkejagten bredte sig – en tidslinje

Falkejagten blev en del af nogle af historiens største riger og hoffer. Ifølge UNESCO-ansøgningen bredte den sig via kultur- og handelsforbindelser til Europa, Nordafrika og Østasien – og i 1500-tallet videre til resten af verden 7.

• Kina, Tang-dynastiet (618–907): I gravkammeret for kronprins Zhanghuai viser et vægmaleri et jagttog med over 40 ryttere, hvoraf nogle bærer falke, mens andre har hunde, geparder og losser med 17.
• Korea og Japan (Goguryeo- og Kofun-perioden): Falkejagt var udbredt i kongerigerne Goguryeo og Baekje på den koreanske halvø og ses på gravmalerier fra Goguryeo. I Japan omtaler krøniken Nihon Shoki en særlig gruppe af kongelige falkonerer, og fra Kofun-perioden kendes lerfigurer (haniwa) af falkonerer 1819.
• Europa, ca. 400–500 e.Kr.: Falkejagten kom formentlig til Europa med folkevandringstidens folk fra øst. Den ældste kendte europæiske afbildning er gulvmosaikker fra en romersk villa i Argos i Grækenland fra omkring år 500. Germanske love fastsatte bøder for tyveri af jagtfugle, og i Quedlinburg i Tyskland blev en adelskvinde fra slutningen af 400-tallet eller begyndelsen af 500-tallet begravet med en duehøg og to hunde 15.
• De abbasidiske kaliffer i Baghdad, 700–900-tallet: Falkejagt havde været kendt på den Arabiske Halvø før islam, men blev for alvor en elitepraksis i 700-tallet. Kaliffernes falkonerer skrev håndbøger, og mellem 869 og 911 fik kalifferne mindst 172 falke i gave – mange af dem hvide 20.
• Det tysk-romerske rige, 1200-tallet: Kejser Frederik 2. (1194–1250) lod en arabisk falkonerhåndbog, kendt som Moamin, oversætte til latin i 1240–41 22. Hans eget værk, De arte venandi cum avibus ("Om kunsten at jage med fugle"), findes i et illustreret håndskrift fra midten af 1200-tallet i Vatikanets bibliotek 23.
• Mongolriget, 1200-tallet: Ifølge Marco Polo tog storkhanen Kublai Khan på jagt med "fuldt 10.000 falkonerer" og mange jagtfalke, vandrefalke og slagfalke 21.
• Mogulriget i Indien, 1500–1600-tallet: Et maleri fra ca. 1602–04 viser kejser Akbar, der undersøger en trænet falk 25. Kejser Jahangirs øverste falkoner, Khan 'Alam, var også hans ambassadør i Iran 24.

Norden og vikingerne

I Norden er de ældste spor fundet i jorden. I Sverige kendes omkring 40 rige grave fra vendeltid og vikingetid med rovfugle – oftest duehøg – især i Mellemsverige, og falkejagt er her dokumenteret fra 500-tallet 2627. I en grav fra 700-tallet i Vendel lå en jagtfalk 20. Forskerne understreger, at det ikke kan bevises, at hver enkelt afdød selv var falkoner, men at jagt med trænede rovfugle fandt sted 27.

I Norge er det ældste sikre spor Gokstadskibet fra omkring år 900. I gravhøjen lå blandt andet tolv heste, hunde og to hunduehøge – det første sikre fund af rovfugle i en norsk grav 2028.

Billedsten fortæller det samme. Den svenske Bökstasten (U 855) viser en rytter med hunde, der jager et hjortedyr, som angribes af en lille jagtfugl 30. Den norske Alstadsten fra slutningen af 900-tallet viser ryttere, heste og hunde og en stor rovfugl; den tolkes oftest som en jagtscene, men andre tolkninger er foreslået 29. I 2021 fandt arkæologer i Oslo en lille figur af en kongelig falkoner, der formentlig er fra senest omkring 1250 28.

Nordens hvide falke – eftertragtet fra England til Egypten. Jagtfalken var den mest eftertragtede eksportvare, fordi den kun lever i de nordlige egne 28. Den norske kong Håkon Håkonsson sendte i 1225 tretten jagtfalke – tre hvide og ti grå – til Henrik 3. af England og skrev, at islandske fugle blev regnet for at være mere værd end guld og sølv 20. Det norske skrift Kongespejlet (Konungs skuggsjá) fra 1200-tallet beskriver Grønland som det land, hvor de hvide falke er flest 20.

Forskere har for nylig argumenteret for, at nogle af de hvide falke, som kalifferne i Baghdad fik i 800-tallet, var jagtfalke fra Skandinavien og Island, ført ad vikingetidens handelsruter via Rusland 20. Senere betalte man i mamelukkernes Egypten endda for døde jagtfalke for at holde den risikable handel i gang 20. Marco Polo skrev, at de jagtfalke, som de kristne bragte østpå, gik til "fyrsten af Levanten" 21.

Danmark: fra vikingetid til Falkonergården

I Danmark var det ikke skik at begrave stormænd med deres jagtfugle 31. Men på danske bopladser fra vikingetiden er der fundet vandrefalk på Trelleborg, tårnfalk og duehøg i Viborg og spurvehøg i Ribe. Sammen med andre forhold ved pladserne peger det ifølge zooarkæolog Anne Birgitte Gotfredsen på, at der blev drevet falkejagt 3133. Små kobberbjælder fra Tissø kan have siddet på en jagtfugls ben, men kan også have haft andre formål 31. Om falkejagt blev drevet i Danmark før vikingetiden, er ikke sikkert dokumenteret; en dansk forskningsoversigt behandler spor fra 600-tallet til 1600-tallet 32.

Sagn og sagaer. De ældste skriftlige fortællinger om danske konger og jagtfugle er sagn og sagaer, der er skrevet ned flere hundrede år efter de begivenheder, de handler om. De kan derfor ikke læses som sikker historie. Sagnkongen Rolf Krake fra Lejre kendes bl.a. fra Saxo, men historien om hans høg findes i den islandske Hrólfs saga kraka 454647. Ifølge sagaen fløj Rolf Krakes høg under kampen i Uppsala hen og satte sig på kongens skulder, og bagefter fandt man alle svenskekongen Adils' høge døde 45. Sagaen er bevaret i afskrifter fra 1600-tallet, og dens nuværende form dateres normalt til 1300-tallet 46. Ifølge sagaoverleveringen i Jómsvíkinga saga, der blev skrevet før ca. 1220, sendte den norske Håkon Jarl på et tidspunkt 60 høge på én gang til Harald Blåtand – som skat, fordi det passede ham bedre at betale én gang end hvert år 4849.

Knud den Hellige. Knud den Helliges segl er det ældste bevarede billede af et segl fra Danmark. Det sad på kongens gavebrev til Lund Domkirke af 21. maj 1085. Brevet brændte i 1697, men seglet kendes fra tegninger: Forsiden viser kongen på tronen, bagsiden viser ham til hest på jagt med en jagtfalk i hånden 34.

Middelalderen. Op gennem middelalderen bliver de danske fund af falkonerfugle flere 31. For de danske konger handlede falkonervæsenet ifølge Gotfredsen i lige så høj grad om at holde falke som gaver til andre konge- og fyrstehuse som om selv at jage 31. Fra 1300-tallets første halvdel stammer kalkmalerierne i korhvælvet i Skibby Kirke i Hornsherred. Her rider tre kronede konger på jagt, hver med en jagtfalk på hånden, og møder tre døde konger – en påmindelse om, at døden venter alle 50. Malerierne blev afdækket og kraftigt restaureret i 1855–58. Ifølge Nationalmuseets værk Danmarks Kirker er billedernes hovedtræk pålidelige, mens enkeltheder og farver ikke nødvendigvis er det 50.

1500-tallet. Ifølge en forskningsartikel, der bygger på arkivkilder, købte Christian 3. i 1557 en hunjagtfalk for 15 rigsdaler og to hanner for 9 rigsdaler stykket af sin fremmeste embedsmand på Island. Fra begyndelsen af 1560'erne solgte de danske konger fangstbreve, som gav ret til at fange falke på Island, og i 1563 meldte kongens embedsmand til Frederik 2., at udenlandske falkefangere var i landet uden tilladelse 51.

Falkonergården. Den danske konge rådede over Norge og Island, hvor jagtfalke levede vildt 35. Kronprins Christian, senere Christian 5., anlagde en kongelig falkonergård på Frederiksberg efter en udenlandsrejse i 1662–63, der bl.a. førte ham til Ludvig 14.'s hof 35. Kilderne angiver forskellige tidspunkter for anlæggelsen: omkring 1664 36, i løbet af 1660'erne 35 og 1670 37. Ifølge By og Land kan det fastslås, at gården var opført og i drift omkring 1670 35. Allerede tidligere havde dronning Sophie Amalie et falkehus på Frederiksberg 35. I 1663 blev der købt 48 falke på Island, men om de kom til dronningens falkehus eller til kronprinsens gård, kan ikke afgøres 3536. Fra 1690 blev der hvert år sendt en falkoner til Island for at købe falke 36. Fuglene – nogle helt hvide – blev trænet på Frederiksberg og brugt som gaver til Europas hoffer, helt til Lissabon 3637. Falkeopdrættet ophørte i 1810 37. En bygning fra gården står stadig ved Falkoner Allé 37. Om den er en rest af den oprindelige gård fra omkring 1670, er ikke helt afklaret, fordi bindingsværket i facaderne er yngre 35. Tre falke indgår i Frederiksbergs byvåben 35.

Frank Wenzel og Ørnereservatet

Ørnereservatet blev grundlagt af falkoneren Frank Wenzel. I Ørnereservatets arkiv findes en film fra 1965, hvor Frank Wenzel jager ved Arresø med sin vandrefalk og sin ruhårede hønsehund. Falkejagt blev praktiseret i Danmark frem til 1967 3839.

Falkejagt i dag

Ved falkejagt er det rovfuglen selv, der fanger byttet 13. IAF beskriver falkejagt som en naturlig form for prædation med et lavere udbytte end jagt med skydevåben og ubetydelig risiko for, at byttet slipper væk såret 9. Ifølge IAF fanger rovfuglene typisk svage og syge individer 10. Et studie fra Kroatien sammenlignede jagt med fem duehøge og med fem geværer på samme område: Høgene nedlagde 9 af 112 opjagede stykker vildt, geværerne 40 af 110 42.

Den tyske UNESCO-kommission beskriver træningen af en rovfugl som en følsom proces, hvor fuglen langsomt vænnes til mennesket gennem positive oplevelser og belønning. Straf bruges ikke, fordi rovfugle ikke forstår den 13.

Falkonerernes viden har også haft betydning for naturbevarelse. Da vandrefalken gik voldsomt tilbage på grund af pesticider som DDT, blev de store opdræts- og udsætningsprogrammer i USA og Europa ledet af falkonerer og biologer som Tom Cade og Christian Saar 9. The Peregrine Fund, grundlagt i 1970, udsatte over 4.000 opdrættede vandrefalke i 28 amerikanske stater, og i 1999 blev arten fjernet fra USA's liste over truede arter 4041.

Børn, natur og generationer

UNESCO fremhæver, at falkejagt videregives mellem generationer – i familier, gennem mentorer og i klubber 1. I beslutningen fra 2010 nævnes, at falkonerer i bl.a. Mongoliet, Marokko, Qatar, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater tager deres børn med ud og lærer dem at håndtere fuglen og opbygge et tillidsforhold til den 2. Den tyske UNESCO-kommission påpeger, at falkejagt ikke kan læres gennem teori alene, men kræver erfaring med levende dyr, tålmodighed og indlevelse 13.

Forskning i børn og natur peger på positive sammenhænge. En systematisk gennemgang af 296 studier i tidsskriftet Pediatrics (2021) fandt en positiv sammenhæng mellem børns kontakt med naturen og deres sundhed, især fysisk aktivitet og mental sundhed 43. En metaanalyse fra University of Edinburgh fandt en moderat positiv sammenhæng mellem naturforbundethed og trivsel hos børn og unge 44. Forskerne understreger, at de fleste studier viser sammenhænge og ikke kan påvise årsag og virkning 4344.